Opret et Ja tak opslag med produktvarianter

Opdateret: 30.9.2022
Tilbage til "Ja Tak"

Med Post Office er det nemt at oprette og planlægge et Ja tak opslag på Facebook. Vores robot PO sørger for at kommunikationen med dine kunder kører som smurt. Denne artikel gennemgår, hvordan du step-by-step opretter et Ja tak opslag med produktvarianter.

Ønsker du hjælp til at oprette et Ja tak opslag med et enkelt produkt, se mere her.

  • 1
    Åbn Post Office og gå ind under Tilbud.

  • 2
    Tryk på ➕ i højre hjørne og vælg Facebook.

  • 3
    Tilføj den ønskede tekst til opslaget. Der bliver automatisk indsat en footer sidst i opslagsteksten med info til kunderne om, hvordan de kan bestille varer.
  • 4
    Tilføj billede, video eller link til produktet.
  • 5
    Få hjælp til at redigere dit billede og tilføje grafikker her.
  • 6
    Vælg opslagstypen Tilbud - varianter. Ønsker du at oprette et tilbud med et enkelt produkt, se mere her. Platformen for Ja tak opslag er automatisk sat til Facebook.
  • 7
    Vælg datoer for Ja tak opslaget:

Opslagsdato

Vælg det tidspunkt opslaget skal postes.

Udløbsdato

Vælg et tidspunkt hvor dit Ja tak opslag ikke længere er gældende. Herefter vil det ikke længere være muligt for dine kunder at bestille tilbuddet via opslaget.

Afhentning

Hvornår er det muligt for jeres kunder at hente deres bestilte varer i butikken?

  • 8
    Indtast navnet på produktet.
  • 9
    Indtast oplysninger om produktvarianter:

Variantnavn

Tilføj navnet på den enkelte variant f.eks. farve, størrelse eller type.

Pris pr. enhed

Prisen som kunden kan købe 1 stk. af varen for.

Antal til salg

Hvor mange stk. sælger du af denne vare?

Maks. antal pr. ordre

Angiv hvor mange stk. hver enkelt kunde maksimalt må købe.

  • 9
    Ønskes flere varianter kan disse tilføjes ved + tilføj variant nederst på skærmen.
  • 10
    Når de ønskede varianter er tilføjet, tryk opret i højre hjørne og lad opslaget oploade.
  • 11
    Tryk på knappen med fluebenet for at godkende opslaget.
  • 12
    Dit Ja tak opslag er nu godkendt og vil blive postet på den angivne dato og tidspunkt.
  • 13
    Indtil dette tidspunkt kan du altid fjerne din godkendelse ved at trykke på det røde flueben. Dette giver muligheden for at redigere opslaget ved at trykke på ikonet med pennen. Husk blot at godkende opslaget igen efter redigering, så fluebenet er rødt.

Se hvordan du redigerer et publiceret Ja tak opslag her.

Spar tid ved at duplikere varianter

Det er tidsbesparende at duplikere en variant, hvis oplysningerne er de samme. Tryk på de tre prikker i højre hjørne af varianten og vælg dupliker variant. Husk blot at ændre variantnavnet. Hvis du har fået tilføjet en variant for meget, tryk på de tre prikker til højre for varianten og vælg fjern.

Dette websted bruger cookies
Dette websted eller dets tredjepartsværktøjer bruger cookies og sporingsteknologier, som er nødvendige for dets funktion og kræves for at nå de formål, der er illustreret i cookiepolitikken. Du accepterer brugen af cookies ved at fortsætte med at gennemse.